Heine Hexerei

sammenbundne blomsterstilke
med en klang så blød som silke
spreder kronblade
på mangt en tøjte

Tulipanfløjte

Sortsveden svinekødspølses dødskamp
i flammende bombeantændt råolie
Selv Muhamed blev fristet

Terrorristet

Klæder sig i striber
summer, mens han stjæler
honning i butikker
stikker med en nål
folk han ikke kan li’

WannaBI

Stritter vildt
i alle retninger
spor af mælkeklatter

Psykopatter

Kaster med isbomber
sprøjter med brandpumper
ta’r værten til gidsel
med en oversavet banan

Partysan.

Ordinært helt ud i det utrolige
så almindeligt, at vi bliver urolige
uhyggeligt simpelt
og dødsens banalt.

Paraunormalt.

Deler ud af butikkens varer
uden beregning
kalder købmanden
Detailfacist

Kommisnist

Desperat kastende
klæbrige smil
konstant flødebollende sit ego
opmærksomhedspanisk.

Karismanisk.

Udhulet kodyr
skelettet intakt
vækker lidt postyr
når jeg sejler på jagt
Bøvlet at ro i, men plads til at vokse

Kajakokse