I sidder der, så cafésmarte i bukser og skjorter, der er så fornemme at de både har et for- og et efternavn, og smiler henført mens i nikker med på èn eller anden sofistikeret taktart og bekræfter hinanden i at, ”Det er fandme fed fusion!”
Men jeg kan ikke lide, hverken jeres designerjeans eller jeres fortænkte jazz.
Jeg får hovedpine af sax-soloer og mener livet er for kort til instrumentalmusik.
Det rager mig ikke en bønne om man kommer kaffen i mælken eller omvendt, når det er rigtig laté.
Og hvor i helvede gør man af tommestokken, når man går i Armani?
Og i har læst de rigtige holdninger
i de rigtige bøger
og set dem i de rigtige film
som i rigtig godt kunne lide
for de rigtige anmeldere siger
at de er rigtig, rigtig gode.
Og i tror at en diskussion består af at man skiftes til at citere berømte filosoffer
Og i har ikke opfattet at alle livsstilseksperter, trendsættere - og vistnok også jazzmusikere, er svansede bøsserøve.
Og de af jer, der swinger den vej, kan ikke forstå at dét alene ikke gør dem til hverken musikeksperter, trendsættere eller bare tilnærmelsesvis interessante.
I bund og grund har jeg nok mere ondt af jer, end ondt i røven over jer.
For jeg ser lige igennem jeres indbildte betydning og berettigelse.
Og jeg er sikker på, at i det mindste NOGEN af jer selv kan se,
at hvad enten i forkorter det; HR, PR, IT eller XX,
og hvad enten det er management eller consulting
hvad enten i køber eller sælger
om i er fugtige mellem ballerne eller har lort på tungen
Så er det varm luft på kontrakt, i forhandler
og tomme tal, i flytter fra det ene stykke papir til det andet.
Og resten af jer studerer til arbejdsløs akademiker, eller de få heldige, til en der underviser folk i at være arbejdsløse - eller på anden måde overflødige og unyttige –akademikere.
Det her lands mere end 10 millioner svin kunne leve af jer i ugevis,
og kun en brøkdel af jer ville reelt blive savnet.
Så læn jer tilbage,
knips med fingrene,
nyd jeres overlegne
musiksmag og kulturforståelse,
cafe laté og feng shui,
betydningsfuldhed og berettigelse
så længe musikken spiller
All that jazz
Nye kommentarer